Fra: 14. - 17 år
Kunne du tænke dig et fritidsjob, hvor du tjener dine egne penge ved at lege og være sammen med en masse skønne børn? På dette kursus får du mulighed for at snuse til faget som pædagog.
Efter gennemførslen af kurset vil du være sikret en inspirationsansættelse i en af kommunens børnehaver.
Har ovenstående fanget din interesse, så læs videre her:
Krav
Du skal være mellem 14 og 17 år for at blive optaget på kurset. Du skal have lyst til at lege og fordybe dig sammen med børnene, enten i aktiviteter du igangsætter eller som en ”ekstra legekammerat” i børnenes egen leg.
Vi forventer, at du kan være en god rollemodel for børnene, og at du er indstillet på at få hjælp og vejledning fra de voksne i institutionen.
Du skal have gennemført kurset, det vil sige, du skal være med til begge kursusgange, for at kunne få en inspirationsansættelse.
Der vil efter ansættelse være en inspirations- og evalueringseftermiddag, som det også forventes, at du deltager i.
På gensyn
Vi håber, at du vil se inspirationsansættelsen som en spændende mulighed for at komme ud og lege med en masse glade børn og samtidig opleve, hvordan en eventuel fremtid inden for pædagogfaget kunne se ud.
Læs mere på vores hjemmeside, og har du spørgsmål til kurset, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til dagtilbudskonsulent Stine Munk på mail stitmu@roskilde.dk eller på telefon 2044 5048.
Tid: Tirsdag den 22.09.26 og torsdag 24.09.26 fra kl. 1600 - 1800
Sted: Ungdomsskolen, Nordskolen afd. Jyllinge
| 22.09.2026 | Blok 1 | kl. 16:00 | - | 18:00 |
| 24.09.2026 | Blok 1 | kl. 16:00 | - | 18:00 |
| Personlige kompetencer |
|
|
| Sociale kompetencer |
|
|
| Faglige kompetencer |
|