Heltidsundervisningen er et anderledes skoletilbud, hvor vi vægter fællesskab og personlig udvikling højt. Undervisningen er individuelt tilrettelagt, så du starter med at lære lige dér, hvor du er kommet til. Vi bruger tid på at lære dig at kende, både som person og som elev, så vi kan tilpasse undervisningen til dine behov.
Hvem kan gå i Heltidsundervisningen?
Tilbuddet er for unge i alderen 13 – 18 år. Går du i 7. klasse, kan du blive optaget i et afklarende forløb i slutningen af det 7. skoleår
Mange elever i Heltidsundervisningen er kørt fast i skolesystemet. Måske kan du genkende dig selv i noget herunder?
I Heltidsundervisningen foregår undervisningen i et mindre, tættere og ofte mere praktisk orienteret miljø med flere voksne. Det er ikke et behandlingstilbud eller et specialtilbud, men et særligt tilrettelagt undervisningstilbud, hvor vi lærer dig det faglige stof på en anden måde.
Hvordan foregår det til dagligt?
Heltidsundervisningen foregår i midten af Roskilde, på Kongebakken 19 A. Der går bus hvert kvarter fra Roskilde Station.
Skolen er indrettet til, at vi både kan lave faglige ting sammen og sociale ting. Der er to klasselokaler, et køkken til madlavning og spisning, pausekroge og samtalerum. Skoledagen starter 9.00 og slutter 13.45. Hvis vi er på tur, kan tiderne være anderledes. Det aftaler vi fra gang til gang.
Vi starter dagen med fælles morgenmad og en runde, hvor vi lige ”tjekker ind” – hvad er dagens program, hvordan er dagen startet, er der noget, vi skal være opmærksomme på eller noget der fylder?
Vi underviser både individuelt og i grupper, og basisfagrækken, som alle elever deltager i, er
Herudover har vi tværfaglige værksteder, som kan indeholde alt fra det, der optager os lige nu, til ekstra eksamenstræning. Se vores skema her: klik her
Du kan aflægge prøve i dansk, matematik og engelsk.
Hver dag spiser elever og lærere frokost sammen, og alle deltager på skift i alle opgaver der hører til: indkøb, madlavning, borddækning og oprydning.
Undervejs kommer du i praktik og brobygning. Du lærer også din uddannelsesvejleder at kende. Gennem samtaler med hende kan du få viden om, hvilke muligheder du har, og I kan tale om drømme og forestillinger om uddannelse og job for dig. Gennem praktik og brobygning får du
Voksne og elever er sammen om at skabe en god omgangstone, også på de vanskelige dage, og de voksne tager ansvar for, at skolen er et rart og trygt sted at være, så alle har en god skoledag. De arbejder hele tiden på at styrke fællesskabet og det rummelige miljø, og de lærer dig at gøre det samme. Du bliver mødt af glade voksne, som har tillid til dig og ønsker at møde dig ligeværdigt, samtidig med at de er tydelige voksne, der sørger for at dagen går som den skal. De voksne har positive forventninger til dig; de tror på at du kan, og der er plads til at begå fejl. Der arbejder både lærere og pædagoger i Heltidsundervisningen, for det er lige så vigtigt at du udvikler dig personligt og socialt, som at du udvikler dig fagligt.
Vi har fire fælles forventninger til hinanden:
Nogle elever har været væk fra en skoledagligdag så længe, at det er vanskeligt at komme ud af døren om morgenen. Hvis det er noget du genkender, vil en af skolens voksne tage kontakt til dig og dine forældre for at lave en plan for, hvordan vi hurtigst muligt hjælper dig i gang igen. Vi kan komme hjem og besøge dig, så du lige ser hvem vi er. Vi kan også hente og bringe dig i skolens egen bus i starten, indtil du er klar til selv at tage frem og tilbage.
Hvordan får jeg en plads?
Det er din egen skole, der sammen med dig og dine forældre kan hjælpe dig med en plads i Heltidsundervisningen.
Hvad så med eksamen?
Heltidsundervisningen sigter mod at gøre dig klar til folkeskolens afgangsprøve efter 9. og/eller 10. skoleår i dansk, engelsk og matematik. Sammen med uddannelsesvejlederen laver vi en plan for, hvordan du kommer godt videre til en ungdomsuddannelse, praktik eller job. Samtidig deltager du så vidt muligt i de samme tests, prøver, praktikker og brobygningsforløb, som i et almindeligt skoletilbud.
Hvordan ved jeg, at det her bliver anderledes end det jeg allerede har prøvet?
Når du er elev hos os, får du din egen plan. Ca. hver 14. dag holder vi elevsamtaler, hvor du er med til at beslutte, hvilke mål der skal stå i din plan: Hvad er næste skridt i dansk, matematik og engelsk? Hvad vil du gerne blive bedre til at klare selv? Hvad vil du gerne blive bedre til ift. kammerater, forældre og familie? Vi arbejder sammen med dig om at styrke dig og sætte dig på sporet til det liv, DU gerne vil have.
Vi lykkes sammen, når du:
Jeg har også andre udfordringer i mit liv, som ikke har noget med skole at gøre. Kan jeg stadig få en plads?
Vi samarbejder også gerne med din støtte-/kontaktperson, din sagsbehandler eller andre som er med til at hjælpe dig på rette vej. Du behøver ikke at have styr på alting; det vigtigste er, at du har lyst til at lære noget og lyst til at være en del af et positivt fællesskab.