Kunne du tænke dig et fritidsjob, hvor du tjener dine egne penge ved at lege og være sammen med en masse skønne børn? Samtidig med at du får mulighed for at snuse lidt til faget som pædagog?
Så meld dig til dette kursus.
Efter gennemførslen af kurset vil du være sikret en inspirationsansættelse i en af kommunens børnehaver.
Har ovenstående fanget din interesse, så læs videre her:
Krav
Du skal være mellem 14-17 år for at blive optaget på kurset. Du skal have lyst til at lege og fordybe dig sammen med børnene, enten i aktiviteter du igangsætter eller som en ”ekstra legekammerat” i børnenes egen leg.
Vi forventer, at du kan være en god rollemodel for børnene, og at du er indstillet på at få hjælp og vejledning fra de voksne i institutionen.
Du skal have gennemført kurset, det vil sige, du skal være med til begge kursusgange, for at kunne få en inspirationsansættelse.
Der vil efter ansættelse være en inspirations- og evalueringseftermiddag, som det forventes, at du deltager i.
På kurset vil du blive introduceret til det pædagogiske område, børnehaven som arbejdsplads samt konflikthåndtering i børnehøjde.
Herudover vil du blive præsenteret for gode måder, man kan lave aktiviteter på, og hvordan du kan lege med børnene. Der vil også være fokus på, hvordan du kan være med til at understøtte børnenes sproglige færdigheder.
Kurset vil være praksisnært og på et niveau, der ikke kræver særlige forudsætninger for deltagelse.
Det forventes, at du har lyst til at bidrage aktivt på kursusdagene. Både med energi på de øvelser og lege der præsenteres, men også med at fortælle om egne erfaringer med institutionslivet, tanker om ansættelsen og faget osv.
Det praktiske
Efter gennemførslen af kurset kan du starte i inspirationsansættelsen i et af kommunens børnehuse i en børnehaveafdeling. Du ansættes pr. 1/11-25 eller snarest derefter.
Du ansættes 1-2 timer om ugen. Mødetider aftales individuelt mellem dig og lederen af den børnehave, du ansættes i.
Er du 15 år eller derover, indhentes der børne- og straffeattest ved ansættelsen.
Vi gør vores bedste for, at du ansættes i en institution, der ligger i nærheden af din skole, så transporttid minimeres.
På gensyn
Vi håber, at du vil se inspirationsansættelsen som en spændende mulighed for at komme ud og lege med en masse glade børn og samtidig opleve, hvordan en eventuel fremtid inden for pædagogfaget kunne se ud.
Har du spørgsmål til kurset, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til dagtilbudskonsulent Stine Munk på mail: stitmu@roskilde.dk eller på tlf.: 20445048.
Tid: Tirsdag 30/9 og Onsdag 1/10 kl. 16-19.
Sted: Viby Skole afd. Bueager
Underviser: Stine Munk
30.09.2025 | SYD Ung i Roskildes Børnehuse | kl. 16:00 | - | 19:00 |
01.10.2025 | SYD Ung i Roskildes Børnehuse | kl. 16:00 | - | 19:00 |
Personlige kompetencer |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|
Sociale kompetencer |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|
Faglige kompetencer |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |